Ondt i knæet – årsager og hvad du kan gøre

Ondt i knæet er et af de mest almindelige problemer i bevægeapparatet og rammer både unge og ældre. Knæleddet er kroppens største led og udsættes for store belastninger ved hvert skridt, hop og bøjning – hvilket gør det følsomt over for både overbelastning og slid. Smerten kan sidde på forsiden, indersiden, ydersiden eller bagsiden af knæet, og årsagerne varierer fra forbigående irritation til mere langvarige tilstande. I denne guide gennemgår vi de hyppigste årsager til knæsmerter, hvad du selv kan gøre for at lindre og aflaste, hvilke støtter der kan hjælpe, og hvornår du bør søge læge.

Hvad kan ondt i knæet skyldes?

Ondt i knæet kan skyldes alt fra forbigående overbelastning til mere langvarige ledgener. Almindelige årsager er slidgigt, overbelastning ved træning, skader på menisk eller ledbånd samt inflammation i sener omkring knæet. Hvor smerten sidder, og hvordan den opfører sig, giver ofte et fingerpeg om årsagen, men en sikker vurdering kræver en læge.

Her er nogle af de mest almindelige årsager til knæsmerter:

Slidgigt i knæet (knæartrose) – et gradvist slid af brusken i knæleddet og en af de hyppigste årsager til langvarige knæsmerter hos voksne. Giver ofte stivhed, smerter ved belastning og nogle gange en følelse af, at knæet hæver. Læs mere i vores guide om slidgigt i knæet og knæbeskyttere.

Overbelastning og løberknæ – gentagen belastning ved løb, cykling eller hop kan irritere sener og brusk omkring knæet. Smerten sidder ofte på forsiden eller ydersiden og øges ved aktivitet.

Meniskskade – menisken er en stødabsorberende bruskskive i knæet, som kan beskadiges ved vridning eller kraftig belastning. Giver smerter, hævelse og nogle gange en følelse af, at knæet låser sig.

Skader på ledbånd (korsbånd og sidebånd) – almindeligt ved idræt med hurtige retningsskift. Kan give instabilitet og smerter.

Inflammation i sener – for eksempel springerknæ (irritation i knæskalssenen) eller inflammation i slimsække omkring knæet, ofte forbundet med overbelastning.

Knægener hænger også sammen med, hvordan resten af benet fungerer. Fejlstillinger i foden kan påvirke knæet – læs mere om, hvordan du aflaster benene, i vores guide om smerter i benene.

Hvor sidder smerten? Forskellige typer knæsmerter

Hvor i knæet det gør ondt, siger ofte noget om årsagen. Smerter på forsiden kobles ofte til knæskallen og sener, indersiden og ydersiden til ledbånd og menisk, og en dyb murrende smerte til slidgigt. Nedenfor er et overblik – men brug det som vejledning, ikke som diagnose.

Egenpleje – hvad du selv kan gøre ved ondt i knæet

Ved lette knægener kan du ofte gøre meget selv. Grundlaget er at tilpasse belastningen uden at blive helt stillesiddende, træne musklerne omkring knæet op og aflaste leddet efter behov. Ved akut hævelse kan hvile, kulde, kompression og elevation lindre de første døgn.

Hold dig i gang med skånsom bevægelse. At hvile knæet helt gør som regel generne værre over tid. Lavbelastende aktiviteter som gåture, cykling og svømning holder leddet bevægeligt og styrker musklerne uden at overbelaste. Tilpasset træning er grundbehandlingen ved slidgigt i knæet. Læs mere i Patienthåndbogen på sundhed.dk.

Styrk lår- og baldemuskler. Stærke muskler omkring knæet aflaster leddet. Enkle øvelser som at spænde forsiden af låret, rejse sig roligt fra en stol og kontrollerede knæbøj med lille bevægeudslag kan gøre stor forskel. Øg gradvist, og undgå øvelser, der gør ondt.

Aflast ved akutte smerter. Ved nytilkommen hævelse og smerter kan princippet hvile, kulde, kompression og elevation mindske hævelsen de første et til to døgn. Undgå samtidig total inaktivitet i længere tid.

Tilpas hverdagen. Gode sko med stødabsorbering, undgå tunge løft i dyb knæbøj og variér arbejdsstillinger. Har du overvægt, kan selv et lille vægttab mindske belastningen på knæene.

Træn knæet op efter gener. Når den akutte fase har lagt sig, er gradvis optræning vigtig for at undgå tilbagefald. I vores kollektion rehab og træning finder du redskaber som træningselæstikker og balancepuder, der kan bruges i optræningen.

Knæbeskyttere og støtte, der kan hjælpe

En knæbeskytter helbreder ikke årsagen bag knæsmerterne, men kan give støtte, kompression og varme, der aflaster leddet og øger trygheden ved bevægelse. Den rette støtte vælges ud fra, om du vil have let kompression i hverdagen eller mere stabiliserende støtte ved aktivitet. Nedenfor er alternativer, vi anbefaler fra vores kollektion af knæbeskyttere og knæstøtte.

Kompressionsknæstøtte. En elastisk knæstøtte giver jævn kompression omkring leddet, hvilket kan mindske hævelse, give varme og øge følelsen af stabilitet ved gang og lettere aktivitet. Diskret at bære under tøjet og nem at tage af og på.

Knæstøtte med sideskinner eller stabilisering. For dig, der vil have mere støtte ved instabilitet, findes knæstøtter med forstærkning på siderne, som holder leddet i en mere stabil position. Kan føles trygt ved træning eller efter tidligere gener.

Knæstøtte med åbning til knæskallen. En variant med hul eller ring omkring knæskallen, som holder den centreret og aflaster forsiden. Kan passe ved knæskalsrelaterede gener.

Knæpude til natten. Sover du på siden, kan tryk mod knæene og hofterne forstyrre søvnen. En knæpude mellem knæene holder benene i neutral position og aflaster. Se hele vores sortiment af knæ- og benstøtte.

Fælles for alle støtter: de lindrer og aflaster, men behandler ikke den underliggende årsag. De fungerer bedst som en del af en helhed med bevægelse, styrketræning og tilpasset belastning.

Hvornår skal du søge læge for ondt i knæet?

De fleste lette knægener bedres med egenpleje, men i visse situationer bør du kontakte lægen. Søg læge, hvis smerten er kraftig, hvis knæet er hævet, ustabilt eller låser sig, eller hvis generne ikke bedres trods nogle ugers egenpleje.

Kontakt lægen, hvis du oplever noget af følgende:

Kraftige smerter eller hævelse, der kommer pludseligt, især efter en vridning, et fald eller en idrætsskade.

Knæet låser sig eller giver efter, så du ikke kan belaste eller strække det ordentligt – det kan tale for en menisk- eller ledbåndsskade.

Rødme, varme og feber sammen med et hævet knæ, hvilket kan tyde på en infektion og bør vurderes hurtigt.

Vedvarende eller tiltagende gener, der ikke bedres efter nogle ugers egenpleje, eller som forstyrrer søvn og hverdag.

Ved uklare gener kan du altid kontakte din læge eller Lægevagten for sundhedsfaglig rådgivning. På Patienthåndbogen på sundhed.dk findes mere information om knægener, og hvornår du bør søge læge. En guide som denne kan aldrig erstatte en individuel lægelig vurdering.

Ofte stillede spørgsmål om ondt i knæet

Hvorfor gør mit knæ ondt, uden at jeg har skadet mig?

Knæsmerter uden tydelig skade skyldes ofte overbelastning eller slidgigt. Gentagen belastning ved for eksempel løb kan irritere sener og brusk, mens slidgigt giver en gradvis murrende smerte og stivhed. Også svage lårmuskler og langvarig stillesidden kan bidrage. Ved vedvarende gener bør du søge læge for en vurdering.

Hjælper knæbeskyttere mod ondt i knæet?

En knæbeskytter kan give kompression, varme og støtte, der aflaster leddet og øger følelsen af stabilitet ved bevægelse. Den lindrer gener og kan føles tryg ved aktivitet, men helbreder ikke den underliggende årsag. Knæbeskyttere fungerer bedst i kombination med styrketræning og tilpasset belastning.

Skal jeg hvile eller bevæge knæet, når det gør ondt?

Ved akut hævelse kan du aflaste og køle knæet de første døgn, men undgå total hvile i lang tid. Skånsom bevægelse som gåture, cykling og svømning holder leddet bevægeligt og styrker musklerne. At holde helt op med at bevæge sig gør som regel generne værre over tid.

Er det farligt at træne med ondt i knæet?

Lette til moderate knæsmerter under kontrolleret træning er som regel ikke farligt, men du bør tilpasse belastningen og undgå øvelser, der øger smerten markant. Ved kraftige smerter, hævelse, eller hvis knæet låser sig eller giver efter, bør du undlade og søge læge for en vurdering.

Hvad er forskellen på knæsmerter og slidgigt i knæet?

Knæsmerter er et symptom, der kan have mange årsager – overbelastning, menisk- eller ledbåndsskade, seneinflammation eller slidgigt. Knæartrose er en specifik ledsygdom, hvor brusken gradvist er slidt ned, og er en af de hyppigste årsager til langvarige knæsmerter. Den rette diagnose stilles af en læge.

Hvilken knæstøtte skal jeg vælge?

Til let kompression og varme i hverdagen passer en elastisk knæstøtte, mens en støtte med sideskinner giver mere stabilitet ved instabilitet eller aktivitet. Ved knæskalsgener kan en støtte med åbning til knæskallen føles rar. Se hele vores sortiment af knæbeskyttere og knæstøtte.

Opsummering

Ondt i knæet kan skyldes overbelastning, menisk- eller ledbåndsskade, seneinflammation eller slidgigt. Grundlaget i egenplejen er skånsom bevægelse, styrketræning for lår og balder samt tilpasset belastning – suppleret med aflastning og kulde ved akut hævelse. En knæbeskytter kan lindre og aflaste i hverdagen, og til natten kan en knæpude gøre søvnen mere behagelig. Husk, at støtter lindrer symptomerne, men ikke helbreder årsagen – søg læge ved kraftige, vedvarende eller uklare smerter. Læs gerne videre i vores guider om slidgigt i knæet og knæproblemer. Fri fragt over 499 kr.

Kilder

• Sundhed.dk – Patienthåndbogen, slidgigt i knæet: sundhed.dk
• Sundhed.dk – Patienthåndbogen, meniskskade: sundhed.dk
• Sundhed.dk – Patienthåndbogen, artrose (slidgigt): sundhed.dk