Kompressionsstrømper vs støttestrømper – forskellen forklaret
Kompressionsstrømper og støttestrømper bruges ofte om det samme – men der er en vigtig forskel på, hvor hårdt de trykker, og hvad de er tænkt til. Enkelt sagt: støttestrømper giver et lettere, jævnt tryk til trætte, tunge ben i hverdagen, mens kompressionsstrømper har et stærkere, gradvist aftagende tryk, der ofte angives i mmHg. I denne guide gennemgår vi forskellen, hvornår du vælger hvilken, og hvordan du finder den rigtige størrelse.
Kompressionsstrømper vs støttestrømper – hvad er forskellen?
Kort svar: begge giver et støttende tryk mod benene, men kompressionsstrømper har et højere og gradueret tryk (hårdest ved anklen og aftagende opad, målt i mmHg), mens støttestrømper giver et lettere, mere generelt tryk til hverdagsbrug. Støttestrømper vælger du selv i handlen til trætte ben – medicinske kompressionsstrømper med højere tryk bør derimod tilpasses med den rigtige trykklasse.
| Støttestrømper | Kompressionsstrømper | |
|---|---|---|
| Tryk | Lettere, jævn støtte | Højere og gradueret (mmHg) |
| Trykprofil | Mere generelt over benet | Hårdest ved anklen, aftager opad |
| Formål | Modvirke trætte, tunge ben i hverdagen | Støtte kredsløbet og mindske hævelse |
| Typiske situationer | Lang stillesiddende tid, stående arbejde, rejser | Åreknuder, hævede ben, efter anvisning |
| Tilpasning | Vælges oftest selv efter størrelse | Højere trykklasser bør tilpasses |
| Trykklasse | Angives sjældent i mmHg | Ofte 18–21 eller 20–30 mmHg og opefter |
Grænsen er ikke knivskarp – mange bruger ordene i flæng. En grundigere gennemgang af materialer, trykklasser og pleje finder du i vores komplette guide om støttestrømper & kompressionsstrømper.
Hvordan virker trykket?
Svar: idéen bag begge er, at et ydre tryk støtter benets vener og lægmuskler, så blodet lettere transporteres opad mod hjertet. Støttestrømper kan komprimere åreknuder og på den måde mindske risikoen for, at benene hæver. Kompressionsstrømper giver ekstern støtte til lægmusklerne, så de arbejder mere effektivt. Det graduerede tryk – hårdest nederst – er netop derfor, at kompressionsstrømper ofte har en tydelig trykklasse i mmHg.
Hvornår passer støttestrømper?
- Du sidder eller står stille i lang tid og vil modvirke trætte, tunge ben
- Du rejser langt, for eksempel lange fly- eller bilrejser
- Du vil have en let, hverdagsagtig støtte uden tilpasning
- Du vil forebygge hævelse efter en lang dag – læs også om hævede fødder & ben
Hvornår passer kompressionsstrømper?
- Du har åreknuder eller tilbagevendende hævede ben
- Du vil have et stærkere, gradueret tryk målt i mmHg
- Du har fået rådet at bruge kompression, for eksempel efter en blodprop
- Du søger målrettet støtte ved smerter i benene
Ved åreknuder og efter blodprop er kompression en almindelig del af egenomsorgen. Har du kraftig eller pludselig hævelse i kun det ene ben, smerter eller rødme, bør du kontakte sundhedsvæsenet for en vurdering, før du begynder med kompression.
Sådan vælger du
Tag udgangspunkt i behovet. Vil du have en let hverdagsstøtte til trætte ben, rækker støttestrømper langt. Søger du et stærkere, gradueret tryk – eller har du åreknuder og hævelse – så vælg kompressionsstrømper og tjek trykklassen (mmHg). Tænk også på:
- Størrelse – mål anklens og læggens omkreds om morgenen, før benene er hævet. Den rigtige størrelse er afgørende for, at trykket bliver jævnt.
- Model – knæhøje dækker de fleste behov; der findes også lange modeller og varianter med lynlås, der er lettere at tage på.
- Materiale – åndbare materialer som bambus kan føles rarere ved daglig brug.
- Trykklasse – højere trykklasser bør tilpasses, især hvis du har en underliggende diagnose.
Se hele sortimentet i kollektionen kompressionsstrømper. Vi har ikke en separat støttestrømpe-kollektion – lettere støttestrømper og øvrige modeller finder du under strømper. Til kolde, trætte ben kan benvarmere også være et supplement.
Ofte stillede spørgsmål om støttestrømper og kompressionsstrømper
Hvad er forskellen mellem støttestrømper og kompressionsstrømper?
Støttestrømper giver et lettere, mere generelt tryk til trætte ben i hverdagen, mens kompressionsstrømper har et højere og gradueret tryk, der er hårdest ved anklen og aftager opad, ofte angivet i mmHg. Ordene bruges dog ofte i flæng.
Hvilke skal jeg vælge til lange flyrejser?
For at modvirke trætte, tunge ben under lange rejser rækker støttestrømper med lettere tryk oftest. Har du åreknuder, tidligere blodprop eller en anden risikofaktor, kan kompressionsstrømper være mere velegnede – rådfør dig da gerne med sundhedsvæsenet om den rigtige trykklasse.
Hvad betyder mmHg?
mmHg (millimeter kviksølv) er målet for, hvor hårdt strømpen trykker. Højere mmHg betyder stærkere kompression. Lettere støttestrømper har lavt tryk, mens kompressionsstrømper ofte ligger på 18–21 eller 20–30 mmHg og opefter.
Hvordan måler jeg den rigtige størrelse?
Mål omkredsen omkring anklen (det smalleste sted over anklen) og læggen, helst om morgenen før benene er hævet. Sammenlign med størrelsesguiden for den model, du vælger. Den rigtige størrelse er vigtig for, at trykket fordeles jævnt.
Kan man have kompressionsstrømper på hele dagen?
Mange bruger dem i løbet af dagen og tager dem af om natten. Tag altid strømperne af, hvis du får følelsesløshed, prikken eller misfarvet hud, og rådfør dig med sundhedsvæsenet, hvis du er i tvivl om trykklasse eller har en underliggende diagnose.
Opsummering
Støttestrømper og kompressionsstrømper gør et lignende arbejde, men med forskellig styrke: støttestrømper giver en let hverdagsstøtte til trætte ben, kompressionsstrømper et stærkere, gradueret tryk (mmHg) ved åreknuder og hævelse. Vælg efter behov, mål størrelsen om morgenen, og få tilpasset højere trykklasser. Udforsk kompressionsstrømper og strømper, eller læs vores guide støttestrømper & kompressionsstrømper.